Aller au contenu principal

Erin McLeod


Erin McLeod


Erin Katrina McLeod (født 26. februar 1983) er en kvindelig canadisk fodboldspiller, der spiller som målvogter for amerikanske Orlando Pride i National Women's Soccer League og Canadas kvindefodboldlandshold, siden 2002.

Hun har tidligere spillet for Vancouver Whitecaps, hvor hun startede sin professionelle karriere, Chicago Red Stars, Houston Dash i NWSL, tyske FF USV Jena og SC Sand, samt de tre svenske klubber Dalsjöfors GoIF, FC Rosengård og Växjö DFF.

McLeod har i alt deltaget ved tre VM-slutrunder i 2007 i Kina, der var hendes første gang, 2011 i Tyskland og 2015 på hjemmebane, hvor Canada nåede kvartfinalen. Hun har ligeledes deltaget ved Sommer-OL i 2008 i Beijing og 2012 i London.

Hun pådrog sig i marts 2016 en korsbåndsskade ved sin tidligere klub FC Rosengård, der afholdt hende fra at deltage ved Sommer-OL 2016 i Rio de Janeiro.

Hun fik landsholdsdebut for det canadiske landshold i 2002, ved Algarve Cup, og har siden spillet 118 landskampe pr. 2020.

I 2020, ved Sommer-OL 2020 i Tokyo, var hun med til at vinde Canadas første OL-guldmedalje i kvindefodbold, efter finalesejr over Sverige.

Meritter

Landshold

  • Sommer-OL:
    • Bronze: 2012
  • International Tournament of São Paulo:
    • Vinder: 2010
  • Cyprus Cup :
    • Vinder: 2008, 2010, 2011

Referencer

Eksterne henvisninger

  • Erin McLeods profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
  • Erin McLeods profil på Olympedia (engelsk)
  • Erin McLeods spillerprofil hos FIFA (engelsk)
  • Erin McLeods spillerprofil hos UEFA (engelsk)
  • Erin McLeods spillerprofil hos Sveriges fodboldforbund (svensk)
  • Erin McLeods profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
  • Erin McLeods profil på WorldFootball.net (engelsk)
  • Erin McLeods spillerprofil på Soccerdonna.de (tysk)
  • Erin McLeods profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
  • Erin McLeods spillerprofil på Soccerway (engelsk)

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Erin McLeod by Wikipedia (Historical)