VM i håndbold (mænd)


VM i håndbold (mænd)


Verdensmesterskabet i håndbold for mænd arrangeres af IHF (International Handball Federation), og er afviklet med jævne mellemrum siden 1938 og siden 1993 hvert andet år.

Danmark er tredobbelte forsvarende mestre, da de vandt i 2019, 2021 og 2023. Den mest vindende nation med seks sejre er dog Frankrig (1995, 2001, 2009, 2011, 2015 og 2017) fulgt af Sverige (1954, 1958, 1990 og 1999) og Rumænien (1961, 1964, 1970 og 1974) med fire hver. De europæiske hold har domineret håndbold-VM, og Qatar er det eneste ikke-europæiske land (pr. 2024), der har vundet en medalje, da de vandt sølv ved VM i 2015. Fra midten af 1990'erne har andre end europæiske hold dog blandet sig i top 8, hvor de bedste placeringer, udover Qatars sølvmedalje, er opnået af Egypten (nr. 4 i 2001) og Tunesien (nr. 4 i 2005).

Slutrunderne er primært blevet afholdt i Europa, herunder flest gange i Tyskland (7) og Sverige (5). Danmark har været vært 2 gange. Fra 2019 har det været normen at 2 eller 3 lande deles om slutrunden. Første gang en slutrunde blev afholdt udenfor Europa var i Japan i 1997. Siden da har slutrunden også fundet sted andre steder udenfor Europa, herunder Egypten, Tunesien og Qatar.

Sverige og Tyskland er de to lande, der har deltaget flest gange med 26 deltagelser hver (pr. 2024). Frem til 2005 havde Sverige som den eneste nation deltaget i alle slutrunder, men den stime blev stoppet, da holdet ikke kvalificerede sig til VM i 2007. Danmark ligger nummer tre med 25 deltagelser.

I perioden 1976-1992 afholdtes desuden såkaldt B-VM og C-VM, som fungerede som kvalifikation til det egentlige VM og som kvalifikation til OL. Fra 1938-1966 afholdtes ydermere VM i markhåndbold.

Danmarks håndboldlandshold var med til at præge verdenstoppen indtil midten af 1980'erne, idet holdet deltog i samtlige slutrunder til og med 1986, med en ottendeplads som dårligste resultat. Den gode periode medførte dog kun en enkelt medalje i form af sølvmedaljer i 1967. Fra midten af 1980'erne kom holdet ind i en bølgedal, hvor dets bedste placering var tre niendepladser (1993, 1999 og 2003), inden holdet fra midten af det første årti i 2000'erne vendte tilbage til verdenseliten ved at vinde bronzemedalje i 2007, sølvmedaljer i 2011 og 2013, samt guldmedaljer i 2019, 2021 og 2023.

Historie

Det første VM

Det første VM blev afholdt i 1938. Turneringen blev arrangeret af International Amateur Handball Federation (IAHF), som var stiftet i 1928. Det var den eneste VM-turnering afholdt af IAHF, da foreningen blev opløst i 1946. Efterfølgende turneringer er afholdt af International Handball Federation (IHF). Turneringen blev afholdt i Tyskland og kun fire nationer (alle europæiske): Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark deltog. Spillerne var rekrutteret blandt markhåndboldspillere, og Danmark sendte klubben Ajax København suppleret af to spillere fra HG København som deltager. Man spillede i kortere tid end i moderne håndbold, da man spillede to halvlege à 10 min, til gengæld var banen større med 25×50 m.

1954-1974: Rumænsk og svensk dominans

Grundet 2. verdenskrig og markhåndbolds større succes og udbredelse i perioden ventede man 16 år med at arrangere det næste VM i indendørs håndbold. Fra 1954 udvides turneringen til 6 hold, der først spillede gruppespil, hvor vinderne gik i en finale. Den spillede tid blev tilrettet, så det i højere grad lignede det vi kender i dag idet man nu spillede 2×25 min. i stedet for de 2×10 min. man havde spillet i 1938. I 1958 udvides turneringen til 16 hold og Brasilien deltog som det første ikke-europæiske land. Turneringerne spilledes først hvert fjerde år, siden hvert tredje og til sidst igen hvert fjerde.

Turneringerne i 1954 og 1958 blev begge vundet af Sverige, som i perioden havde sin første storhedstid, med medaljer ved alle VM fra 1938-1964. I perioden 1961-1974 var det rumænske landshold dog mere succesfulde og vandt fire ud af fem turneringer og blev nummer tre i den femte. På holdet var spillere som Hans Moser og Cornel Oțelea. Også Tjekkoslovakiet var succesfulde og tilsammen vandt de tre nationer tilsammen 14 ud af 21 medaljer i perioden.

Slutrunderne i 1958 og 1961 foregik i hhv. DDR og Vesttyskland, hvor de to værtsnationer til begge slutrunder stillede med et samlet hold. Tysklands første kamp, som de vandt 46-4 mod Luxembourg, er stadig den største sejr ved et verdensmesterskab. Danmark vandt i 1967 en sølvmedalje.

1978-1993: Nye medaljevindere og sovjetisk/russisk succes

Efter den rumænske dominans trådte nye nationer ind på scenen. Særligt Sovjetunionen/Rusland oplevede succes og deltog i fire ud af fem finaler og vandt de to i 1982 og 1993. Sverige og Tyskland oplevede ligeledes fornyet succes og vandt deres første medaljer i hhv. 26 år og 20 år i 1978 og 1990. Udover Sverige og Tysklands tilbagevenden oplevede en række andre nationer at vinde deres første medaljer idet Sovjetunionen, Polen og Ungarn i perioden vandt deres første medaljer og Jugoslavien og Sovjetunionen deres første guldmedaljer.

I perioden 1976-1992 var kvalifikationen til VM opbygget i en tilnærmet ligastruktur med op- og nedrykninger mellem det egentlige VM hvert fjerde år og kvalifikationsturneringer, kaldet B-VM og C-VM i de mellemliggende år. Det var med 75-81% af deltagerne fortsat primært europæiske hold, der deltog i slutrunden i denne periode. Den europæiske andel lå ved de to første VM på 100% og indtil 1978 omkring 80-90%. Håndbold havde og har stadig, dog også begrænset udbredelse andre steder end Europa og de ikke-europæiske nationer, der havde deltaget indtil 1993 havde endnu ikke opnået at slutte blandt de otte bedste.

1995-2001: Svensk, fransk og russisk dominans og nye deltagere

Fra 1993 justeres på kadencen for afholdelse af VM, hvor man først fra 1990 til 1993 havde 3 år mellem slutrunderne og derfra de to år vi har i dag. Dette skete samtidig med oprettelsen af EM i håndbold og justering i kadencen for Vinter-OL. Ligeledes blev der eksperimenteret med at brede håndbold ud til nye nationer ved at afholde slutrunder i nye lande, som Island, Japan og Egypten. Slutrunderne i Japan og Egypten var de første i hhv. Asien og Afrika.

Afslutningen på den Kolde krig og sammenbruddet af Sovjetunionen og Jugoslavien gav mulighed for at en række nye lande kunne deltage i VM fra starten af 1990'erne. Antallet af slutrundedeltagere udvides i 1995 fra 16 til 24, hvoraf syv ud af de otte nye pladser blev givet til andre kontinenter end Europa. Europas andel af slutrundedeltagere gik derfor fra at have ligget på 75-81% i årene op til 1993, til at ligge i niveauet omkring 50-60% fra 1995 og frem. Udvidelsen af deltagerlande med primært ikke-europæiske lande og skabelsen af en række nye lande i Europa gav anledning til at der var 5 slutrundedebutanter i 1995 og 6 i 1997, hvor Kroatien var den af debutanterne der klarede sig bedst med en sølvmedalje i 1995. For de ikke-europæiske lande markerede VM i 1995 det første år hvor et ikke-europæisk hold sluttede blandt de otte bedste med Egyptens 6. plads. Ved VM 2001 blev Egypten med en 4. plads, det første ikke-europæiske hold blandt de sidste fire.

Sverige, Frankrig og Sovjetunionen/Rusland delte guldmedaljerne mellem sig med 2 til Frankrig og en hver til Sverige og Rusland, og tilsammen vandt de 9 ud af 12 medaljer.

2001 markerede slutningen på den anden svenske storhedstid med medaljer ved samtlige VM fra 1990-2001 med spillere som Magnus Wislander og Stefan Lövgren. Svenskerne vandt i perioden 1994-2002 ligeledes fire ud af fem EM guldmedaljer. Frankrig oplevede også fra 1993 starten på en endnu ikke afsluttet storhedstid. Efter det hidtil bedste resultat havde været en 6. plads i 1954, vandt de ved 5 mesterskaber fra 1993-2001 to guld-, en sølv- og en bronze-medalje, med spillere som Daniel Narcisse og Jérôme Fernandez.

For de to tidligere mangeårige deltagere Danmark og Tyskland markerede perioden til gengæld en nedgangstid. Periodens første VM var det første VM hvor Tyskland og Danmark ikke kvalificerede sig. Begge nationer havde ellers været med til samtlige slutrunder og hver haft seks top 4 placeringer i de hidtidige 11 slutrunder. I perioden deltog landene kun i hhv. tre og fire ud af seks slutrunder med for Danmarks vedkommende to niendepladser som bedste resultater og for Tysklands vedkommende en fjerdeplads som bedste resultat. Grønland havde til gengæld debut ved slutrunden i 2001 og deltog også i slutrunderne i 2003 og 2007.

2003-2009: Succes for Frankrig, Kroatien og nye nationer

De tre af de fire slutrunder afholdes af nye slutrundelande da turneringerne i '03, '05 og '09 afholdes af Portugal, Tunesien og Kroatien. Det gik bedst for Kroatien, der blev nummer to i '09 og Tunesien, der fik deres hidtil bedste resultat med en fjerdeplads. Kroatien havde derudover deres hidtil bedste periode med en guldmedalje og to sølvmedaljer. Frankrigs succesfulde stime forsatte og de vandt en guldmedalje og to bronzemedaljer.

I perioden klarede Sverige og Rusland sig til gengæld ikke så godt og Danmarks dårlige stime fortsatte ved de to første slutrunder. I mangel af traditionelt stærke nationer tog nye over og to nationer, der ikke tidligere havde vundet VM vandt to slutrunder (Kroatien og Spanien) og Tyskland vandt i 2007 sit første VM i 29 år. Den sidste guldmedalje blev vundet af Frankrig. Slutrunderne i '07 og '09 markerede også Danmarks tilbagevenden til top 4 og Danmark vandt de første medaljer i 40 år i form af bronzemedaljer i '07.

2011-2023: Fransk og dansk dominans

I perioden 2011-2023 vandt Frankrig tre guldmedaljer, en sølvmedalje og en bronzemedalje, med spillere som Thierry Omeyer på mål og Nikola Karabatić i angrebet. Efter i 2007 at have vundet sin første medalje siden 1967 vandt Danmark i perioden 3 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. Tilsammen vandt Frankrig og Danmark seks ud af syv guldmedaljer i perioden.

Norge havde ligeledes en succesfuld periode. Efter ikke at have kvalificeret sig i de to foregående slutrunder og aldrig have sluttet højere end nummer 6, deltog de i to finaler i '17 og '19 og vandt to sølvmedaljer. En af hovedkræfterne var Sander Sagosen.

Turneringen i 2015 blev afholdt i Qatar. Det skabte en del debat at Qatar havde nationaliseret en række spillere fra Europa som Borja Vidal, Goran Stojanović og Bertrand Roiné. Landet stillede derfor op med kun fire spillere født i Qatar. Det lykkedes at bringe det sammenbragte hold helt til finalen og landet vandt en sølvmedalje og dermed den første og hidtil eneste (pr. 2024) VM-medalje vundet af en nation, der ikke er fra Europa.

Turneringen i 2021 var præget af den globale coronaviruspandemi og USA og Tjekkiet trak deres hold inden turneringen pga. coronasmittede spillere og Kap Verde trak sig under turneringen pga. for mange smittede spillere. Hele turneringen blev spillet uden almindelige tilskuere. Turneringen endte for anden gang i træk med et rent nordisk opgør i det Danmark og Sverige mødtes i finalen, efter at Norge og Danmark havde mødtes to år tidligere. Det var dermed Danmarks anden finale i træk og Sveriges første siden 2001. Danmark trak sig igen sejrrigt ud af finalen og var dermed dobbelt forsvarende mestre. To af Danmarks vigtigste spillere ved begge slutrunder var Mikkel Hansen og Niklas Landin, som begge tidligere er kåret til verdens bedste håndboldspiller. Sverige stillede bl.a. med målvogteren Andreas Palicka, der kom på all-star holdet. Ved VM i 2023 vandt Danmark igen med en sejr over Frankrig i finalen og blev som det første hold tredobbelte verdensmestre.

Mesterskaber

Slutrunder, værtslande, medaljevindere og deltagerantal

1Nordamerika/Caribien og Syd- og Centralamerika udgør Panamerican Team Handball Federation. Fra 2021 er føderationen delt i to zoner: NACHC og SCAHC. I denne oversigt er deltagende lande indtil 2021 fordelt efter deres tilhørsforhold fra 2021.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold.
3Fordelingen mellem forbund ved mesterskaber hvor kvalifikationen ikke er færdig er foreløbig. Usikkerheden går bl.a. på at mesteren fra en tidligere slutrunde kvalificerer sig til den næste og fordelingen af eventuelle wildcards endnu ikke kendes.
   — Vært

Medaljeoversigt

Medaljevindende nationer 1938-2023.

1For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
2I 1958 og 1961 deltog et forenet øst- og vesttysk hold. Den vundne bronzemedalje er talt med som 0,5 for både Tyskland og DDR.

Deltagerlandes placeringer

Omkring 61 lande har deltaget i indendørs A-VM-slutrunder gennem tiden, og deres placeringer er sammenfattet i nedenstående tabel. Antallet af lande afhænger bl.a. af hvordan man tæller Jugoslavien/Serbien og Montenegro i 2005 og det samlede hold for Korea i 2019.

1 I 1958 og 1961 deltog et fælles øst- og vesttysk hold.
 2 I 2005: Serbien & Montenegro.
 3 I 1993 deltog et fælles hold fra Tjekkiet og Slovakiet.
 4 For perioden 1954-1990 Vesttyskland.
 5 For at give håndbold i USA bedre forhold frem mod Sommer-OL 2028 er det besluttet at give USA wild cards i 2025 og 2027.
 6 Rusland måtte ikke deltage som land ved VM 2021, pga. udelukkelse grundet doping. I stedet deltog et hold af russiske atleter under navnet Ruslands håndboldforbund.
 7 I 2019 deltog et fælles hold fra Nordkorea og Sydkorea

Forklaring
  •      — Del af andet land eller koloni
  •  x  — Deltog ikke i kvalifikationen
  •  •   — Ikke kvalificeret til slutrunden
  •  D  — Diskvalificeret og deltog/deltager ikke
  •  K  — Kvalificeret til kommende slutrunde
  •      — Vært

Statistik 1938-2021

Personrekorder

Topscorer

1Med "Max antal kampe" menes det maksimale antal kampe der kunne spilles af en nation under det pågældende VM. Fx kunne en nation ved VM 2021 spille 9 kampe. Qatar spillede dog kun 7 kampe hvilket gav Carol et målgennemsnit på 8,3 i de kampe hans nation spillede.

Personer, der har været topscorer mere end en gang
Lande med flest topscorere på topscorerlisten

Holdrekorder

Flest mål i en kamp uden forlænget spilletid

Færrest mål i en kamp 60 min

Flest mål af et hold i en kamp

Største sejr

Se også

  • VM i håndbold (kvinder)
  • VM i markhåndbold
  • Supercup
  • World Cup
  • Afrikamesterskabet i håndbold (mænd)
  • Asienmesterskabet i håndbold (mænd)
  • EM i håndbold (mænd)
  • Nordamerika og Caribiensmesterskabet i håndbold (mænd)
  • Syd- og Mellemamerikamesterskabet i håndbold (mænd)
  • IHF Emerging Nations Championship

Kilder / eksterne henvisninger

  • International Handball Federation
  • IHF – Men's World Championships


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: VM i håndbold (mænd) by Wikipedia (Historical)



 

Owlapps.net - since 2012 - Les chouettes applications du hibou