Aller au contenu principal

Københavns Brandvæsen


Københavns Brandvæsen


Københavns Brandvæsen er navnet på det beredskab, der drev brand-, rednings- og ambulancetjeneste i Københavns Kommune indtil 1. januar 2016, hvor det sammenlagdes med Dragør, Frederiksberg og Vestegnens brandvæsener i Hovedstadens Beredskab. Desuden forestod Københavns Brandvæsen driften af alarmcentralen for Storkøbenhavn og en sygetransporttjeneste.

Københavns Brandvæsens historie går tilbage til 9. juli 1687, hvor Christian den 5. oprettede Københavns kongelige Brandvæsen. Københavns Brandlov blev vedtaget 18. maj 1868 og siden 1. august 1870 har Københavns Brandvæsen været en kommunal institution.

Københavns Brandvæsen drev foruden Hovedbrandstationen bag Københavns Rådhus seks brandstationer i kommunen og beskæftigede ca. 700 ansatte, hvoraf de 500 er i udrykningsstyrken.

På Dæmningens brandstation i Valby ligger brandvæsenets skole og Københavns Brandvæsens Museum. Dæmningens Brandstation er nu nedlagt, Museet er flyttet til Vesterbro Brandstation. Det operative beredskab på brandstationen er nedlagt

Ledelse

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.
  • 1803-1810: Andreas Kirkerup
    • 18??-1818: Johan Martin Quist (brandmajor, meddirektør)
  • 18??-1856: Peter Martin Quist (oberstløjtnant)
  • 1856-1859: Johan Christian Kerrn (oberstløjtnant)
    • 18??-1859: Mads Pedersen Berg (brandmajor, meddirektør)
  • 1859-1870: Fritz Christian Balsløw (oberstløjtnant)
  • 1870-1884: Jan Carl Emil Hermann Schønheyder (brandinspektør)
  • 1884-1909: Sextus Meyer (brandinspektør, branddirektør fra 1898, brandchef fra 1908)
  • 1909-1916: Emil Liisberg
  • 1916-1934: A.E. Friis
  • 1934-1956: Povl Vinding
  • 1956-1964: Einer Schrøder
  • 1964-1974: Jan Ammitzbøll
  • 1974-1988: Erik Boeck
  • 1988-1996: Robert Ringsted (1959 brandinspektør, 1974 vicebrandchef, 1988 brandchef)
  • 1996-2010: Jan Axlev
  • 2010-2016: Jakob Vedsted Andersen (beredskabschef)

Se også

  • Københavns brand 1728
  • Christiansborgs brand 1794
  • Københavns brand 1795
  • Københavns bombardement
  • Christiansborgs brand 1884
  • Minekatastrofen på Holmen

Eksterne henvisninger

  • Københavns Brandmuseum Arkiveret 14. november 2010 hos Wayback Machine
  • Københavns Brandvæsens hjemmeside Arkiveret 16. marts 2008 hos Wayback Machine
  • Københavns Brandvæsens 325 års jubilæumsmagasin (Webside ikke længere tilgængelig)
  • Dirk Beckmann: Brandbilens historie i Storkøbenhavn. 1991. 163 sider. ISBN 87-88087-23-9

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Københavns Brandvæsen by Wikipedia (Historical)


ghbass