Aller au contenu principal

VM i bandy 1993


VM i bandy 1993


Verdensmesterskabet i bandy 1993 var det 18. VM i bandy gennem tiden, og mesterskabet blev arrangeret af International Bandy Federation. Turneringen havde deltagelse af otte hold og blev afviklet indendørs i arenaen Vikingskipet i Hamar, Norge i perioden 2. – 7. februar 1993. Det var første gang at alle kampene ved et VM i bandy blev spillet indendørs.

Sovjetunionen, som tidligere havde vundet VM 14 gange og var forsvarende verdensmestre, var blevet opløst i 1991. I stedet deltog Rusland for første gang som selvstændig nation.

Mesterskabet blev vundet af Sverige efter finalesejr over Rusland på 8-0. Det var Sveriges fjerde VM-titel gennem tiden og den første siden 1987. Bronzemedaljerne gik til værtslandet Norge, som besejrede Finland med 5-3 i bronzekampen, og som dermed vandt sin første VM-medalje siden sølvet i 1965. Finland endte dermed uden medalje for første gang siden 1965.

Resultater

Gruppe A

De fire formodet bedste hold spillede i gruppe A. Holdene spillede først en indledende runde alle-mod-alle. Sejre gav 2 point, uafgjorte 1 point, mens nederlag gav 0 point. De tre bedste hold kvalificerede sig direkte til semifinalerne, mens nr. 4 skulle kvalificere sig til semifinalerne i en kamp mod vinderen af gruppe B (dvs. i praksis en kvartfinale).

Gruppe B

I gruppe B spillede de fire formodet svageste hold. De to bedste hold kvalificerede sig til kvartfinalerne mod nr. 3 og 4 fra gruppe A, mens nr. 3 og 4 spillede placeringskamp om 7.-pladsen.

Finale- og placeringskampe

Nr. 4 fra gruppe A og nr. 1 fra gruppe B spillede kvalifikation om én plads i semifinalerne, hvortil nr. 1-3 fra gruppe A var direkte kvalificerede. Taberen af kvalifikationskampen spillede placeringskamp om 5.-pladsen mod nr. 2 fra gruppe B, mens nr. 3 og 4 fra gruppe B spillede placeringskamp om 7.-pladsen.

Samlet rangering

Kilder/eksterne henvisninger

  • (engelsk og svensk) Bandysidan.nu – World Championships 1992/93
  • (engelsk) Bandytipsets Arkiv – 1993 Bandy World Championships

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: VM i bandy 1993 by Wikipedia (Historical)