Aller au contenu principal

Geremi Njitap


Geremi Njitap


Geremi Sorele Njitap Fotso (eller bare Geremi) (født 20. december 1978 i Bafoussam, Cameroun) er en tidligere camerounsk fodboldspiller, der spillede som forsvarsspiller senest hos den græske ligaklub Larissa. Geremi har en lang karriere i flere europæiske topklubber bag sig, og har blandt andet optrådt for Real Madrid, Chelsea og Newcastle. Hans mange vundne titler, både på klub- og landsholdsplan, gør ham til en af de mest succesfulde afrikanske fodboldspillere nogensinde.

Geremi vandt i sin tid hos Real Madrid Champions League i både 2000 og 2002, og blev desuden i 2001 spansk mester med klubben. Efter skiftet til Chelsea var han her med til at vinde Premier League i både 2005 og 2006, i 2007 vandt han FA Cuppen, og i både 2005 og 2007 desuden den lille pokalturnering, Liga Cuppen.

Landshold

Geremi står (pr. august 2010) noteret for hele 116 kampe og 13 scoringer for Camerouns landshold, som han debuterede for helt tilbage i 1996. Siden da har han deltaget i adskillige slutrunder for landsholdet, og har blandt andet været med til at vinde Africa Cup of Nations i både 2000 og 2002, samt OL i Sydney i 2000.

Titler

La Liga

  • 2001 med Real Madrid

Champions League

  • 2000 og 2002 med Real Madrid

Premier League

  • 2005 og 2006 med Chelsea

FA Cup

  • 2007 med Chelsea

Football League Cup

  • 2005 og 2007 med Chelsea

Africa Cup of Nations

  • 2000 og 2002 med Cameroun

OL

  • 2000 med Cameroun

Eksterne henvisninger

  • Soccerbase.com spillerinfo Arkiveret 6. april 2009 hos Wayback Machine
  • National-Football-Teams.com spillerinfo

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Geremi Njitap by Wikipedia (Historical)