Aller au contenu principal

UEFA Champions League finalen 2007


UEFA Champions League finalen 2007


UEFA Champions League finalen 2007 var en fodboldkamp der blev spillet den 23. maj 2007. Kampen blev spillet på det Olympiske Stadion i Athen, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 2006-07. De deltagende hold var italienske AC Milan og engelske Liverpool. Dette var blot to år efter at holdene mødtes i finalen 2005, hvor Liverpool vandt straffesparkskonkurrencen med 3-2, efter at den ordinære kamp var endt 3-3.

Begge hold måtte igennem fem runder, før de nåede finalen. De indtrådte begge i tredje kvalifikationsrunde, og vandt efterfølgende deres respektive grupper, før de nåede til slutspillet. I 1/8-finalen besejrede Milan skotske Celtic FC med 1-0 over to kampe, mens Liverpool besejrede FC Barcelona på reglen om flest scorede udebanemål, efter at de vandt 2-1 i Barcelona og havde tabt 0-1 på hjemmebane. I kvartfinalerne besejrede Milan nemt Bayern München med samlet 4-2, mens Liverpool uden problemer vandt 4-0 over PSV Eindhoven. I semifinalerne hvor tre engelske hold var deltagere, vandt Liverpool efter straffesparkskonkurrence over Premier League rivalerne fra Chelsea, og Milan besejrede Manchester United med samlet 5-3.

Før kampen var der problemer, fordi et stort antal af fans fik adgang til stadion uden gyldige billetter. Efter kampen, beskyldte en UEFA talsmand Liverpool for at have de værste fans i Europa, en påstand der senere blev afvist af UEFA-præsident Michel Platini.

Kampen blev ledet af den tyske dommer Herbert Fandel. Danske Daniel Agger spillede hele kampen for Liverpool.

Kampen

Foran 63.000 tilskuere tog AC Milan tog føringen i det 45. minut, da et frispark fra Andrea Pirlo blev dirigeret i mål af Filippo Inzaghi. Efter 82 minutter var Inzaghi igen på pletten, da han øgede italienernes føring til 2-0. Dirk Kuijt reducerede i de sidste minutter for Liverpool, men holdet var ikke i stand til at score mere, og Milan vandt kampen 2-1 samt deres syvende Champions League titel.

Detaljer


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: UEFA Champions League finalen 2007 by Wikipedia (Historical)



INVESTIGATION