Aller au contenu principal

Teemu Pukki


Teemu Pukki


Teemu Pukki (født 19. marts 1990) er en finsk professionel fodboldspiller, der spiller for Minnesota United i den amerikanske Major League Soccer. Han er også på Finlands landshold. Han er primært angriber, men kan også spille på kanterne.

Karriere

FC Koo Tee Pee

Pukkis seniorkarriere startede, da han fik debut for FC Koo Tee Pee i 2006. Janne Hyppönen gav ham debut, da han skiftede ham ind i kampen mod HJK Helsinki den 21. april 2006. Efter at have spillet flere kampe resten af Veikkausliga-sæsonen, blev han kåret til årets spiller i Finland af Finlands fodboldforbund.

Pukki forlængede sin kontrakt i maj 2007, til og med 2009. I 2007 spillede han 24 ligakampe, og da han scorede den 3. maj 2007 mod FC Vikings, blev han den først til at være født i 1990'erne til at score i Veikkausligaen. Han scorede tre mål i sæsonen, og blev kåret til årets næstbedste angriber i ligaen. I løbet af sæsonen havde Pukki været til prøvetræning i Sevilla FC, og i november annoncerede klubben, at de havde købt ham.

Sevilla

Pukki skiftede i 2009 til Sevilla, hvor det dog kun blev til en enkelt kamp.

Schalke 04

Han skiftede i 2009 til Schalke med stor succes, men pga. en knæskade var det svært for Pukki at komme på førsteholdet igen. Så han så sig nødsaget til at skifte klub og kom derpå til Celtic.

Celtic

I Celtic blev det dog kun til 29 kampe på 2 år, med 7 mål. Men han havde svært ved at rejse sig efter en knæskade, og rejste derfor mod Danmark. Først på en lejeaftale og senere blev han så solgt dertil.

Brøndby

Pukki skiftede i sommeren 2014 fra Celtic til Brøndby IF på en lejeaftale gældende for sæsonen 2014-15.

I sommeren 2015 blev lejeaftalen erstattet med en permanent 3-årig aftale.

Pukki spillede i Brøndby frem til kontraktens udløb, hvorpå parterne ikke kunne opnå enighed om en forlængelse. Han nåede at score 72 mål for klubben.

Norwich

Efter udløbet af kontrakten i Brøndby skiftede Pukki til Norwich City, hvor han er på kontrakt til sommeren 2021.

Hæder

Individuelt

  • Månedens Superligaspiller, august 2016.

Referencer

Eksterne henvisninger

  • Teemu Pukki Arkiveret 23. december 2019 hos Wayback Machine på det finske fodboldforbunds hjemmeside (finsk)
  • Teemu Pukkis spillerprofil hos FIFA (engelsk)
  • Teemu Pukkis spillerprofil hos UEFA (engelsk)
  • Teemu Pukkis profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
  • Teemu Pukkis spillerprofil hos Major League Soccer (engelsk)
  • Teemu Pukkis profil hos L’Équipe (fransk)
  • Teemu Pukkis profil hos EU-football.info (engelsk)
  • Teemu Pukkis spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
  • Teemu Pukkis spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
  • Teemu Pukkis profil på WorldFootball.net (engelsk)
  • Teemu Pukkis spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Teemu Pukki by Wikipedia (Historical)