Aller au contenu principal

UEFA Champions League finalen 2016


UEFA Champions League finalen 2016


UEFA Champions League finalen 2016 var en fodboldkamp der blev spillet 28. maj 2016. Kampen blev spillet på San Siro i Milano, og skulle finde vinderen af UEFA Champions League 2015-16. Den var kulminationen på den 61. sæson i Europas fineste klubturnering for hold arrangeret af UEFA, og den 24. finale siden turneringen skiftede navn fra European Champion Clubs' Cup til UEFA Champions League.

De deltagende hold var de spanske Madrid-klubber Atlético de Madrid og Real Madrid. Det er anden gang i turneringens historie at to klubber fra samme by mødtes i finalen, da de to hold også mødtes i finalen i 2014. Real Madrid vandt kampen på straffesparkskonkurrence, efter at den ordinære kamp var endt 1-1, og der blev ikke scoret i den forlænget spilletid. Det var Real's 11. sejr i turneringen, mens det var Atléticos tredje finale uden sejr, efter nederlag i 1974 og 2014.

Kampen blev ledet af den engelske dommer Mark Clattenburg.

Spillested

UEFAs eksklusiv-komite bestemte på et møde den 18. september 2014 i Nyon, at San Siro, officielt kendt som Stadio Giuseppe Meazza, i Milano skulle være vært for finalen. Hele anlægget blev bygget i 1925 og åbnede året efter som hjemmebane for fodboldklubben AC Milan. I 1947 fik lokalrivalerne fra FC Internazionale Milano også hjemmebane på San Siro, og siden har de to klubber delt brugen af stadion.

Kampen

Detaljer


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: UEFA Champions League finalen 2016 by Wikipedia (Historical)


PEUGEOT 205