Aller au contenu principal

Morten Frendrup


Morten Frendrup


Morten Wetche Frendrup (født 7. april 2001) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den italienske Serie A klub Genoa.

Klubkarriere

Frendrup startede sin karriere i Tuse IF Fodbold, inden han skiftede til Holbæk B&I. Som U/14-spiller skiftede han til Brøndby IF.

Brøndby IF

Frendrup startede først på klubbens U/14-hold. Han var med til at vinde pokalturneringne i U/15-rækken over FC Nordsjælland den 11. maj 2016 med en 1-0-sejr, hvor han startede inde. Da han blev U/17-spiller, var han anfører for klubbens hold i U/17 Ligaen. I 2016-17-sæsonen blev Brøndby IF nummer to i rækken, som blev vundet af AGF.

Han var i sommeren 2017 med førsteholdstruppen på træningslejr til Østrig sammen med Masterclass-talenterne Christian Enemark og Andreas Bruus i en alder af 16 år. Han skrev i december 2017 under på en forlængelse af sin kontrakt frem til sommeren 2020.

Han fik sin debut i Superligaen den 11. februar 2018 i en alder af 16 år og 310 dage, da han blev skiftet ind i det 85. minut i stedet for Hany Mukhtar i en 1-3-sejr ude over Lyngby Boldklub. Han blev dermed den yngste debutant i Superligaen nogensinde for Brøndby IF, 37 dage yngre end den næstyngste debutant Magnus Warming. To runder senere, den 25. februar 2018, blev han skiftet ind i det 66. minut i stedet for Simon Tibbling i en kamp, som Brøndby IF vandt 6-1 hjemme over FC Helsingør.

Den 15. marts 2018 skrev Frendrup under på sin første fuldtidsprofessionelle seniorkontrakt. Det bevirkede, at parterne havde papir på hinanden frem til 2021, samt at han blev fast indlemmet i klubbens førsteholdstrup fra sommeren 2018.

Frendrups spillersang, som synges af Brøndby IF's fans er skrevet på melodien til "Speedy Gonzales" originalt udgivet med David Dante, som sanger.

Titler

Superligaen 2020-21 med Brøndby IF.

Referencer

Eksterne henvisninger

  • Morten Frendrups spillerprofil i DBU's Landsholdsdatabase
  • Morten Frendrups spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
  • Morten Frendrups profil på WorldFootball.net (engelsk)
  • Morten Frendrups profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
  • Morten Frendrups spillerprofil på Soccerway (engelsk)

Giuseppe Zanotti Luxury Sneakers


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Morten Frendrup by Wikipedia (Historical)


INVESTIGATION