Aller au contenu principal

Carmina Burana


Carmina Burana


Carmina Burana (latin, »sange fra Beuren«, udtales »kar'mina bu'rana«) er den største samling af middelalderlig verdslig lyrik. Samlingen er opkaldt efter klosteret i Benediktbeuren i Bayern, hvor den blev fundet i 1803. Den består af ca. 320 sange, som blev samlet i 1200-tallet i Kärnten eller Tyrol. De er eksempler på middelalderlatinsk og i mindre grad middelhøjtysk og provençalsk digtning fra 1000- til 1200-tallet. Der er flest kærlighedsviser, færre med moral- og samfundsatiriske tekster og drikke- og legeviser. Lige så varieret er den kunstneriske kvalitet, som skifter mellem strenge antikke heksametere, gennemført lyriske kunstværker og ubehjælpsomme folkelige rimerier. Sangteksterne og nogle få melodier er bevaret.

Carmina Burana er blevet berømt gennem Carl Orff, som satte musik til et udvalg af teksterne. Det lykkedes ham at genskabe originalsamlingens skiftende stemninger. Selv om Orffs enkle og alligevel mægtige musik vækker stærke associationer til middelalderen, var det ikke hans mål at rekonstruere melodierne. Han skabte i stedet en dramatisk helhed af kor, solosang og instrumentale. Værket, som fik undertitlen Cantiones profanae cantoribus et choris cantandae comitantibus instrumentis atque imaginibus magicis (»verdslige sange for sangere og kor med instrumentalakkompagnement og med tryllebilleder«), blev uropført i 1937. Orff regnede det for sit vigtigste værk. Følgende sange er med:

  • »Fortuna imperatrix mundi« (»Fortuna, verdens herskerinde«)
    • »O Fortuna« (»Oh, Fortuna!«, latinsk tekst): kor
    • »Fortune plango vulnera« (»Sårene som Fortuna slog«, latin): kor I.
  • I: Primo vere (»Tidligt om foråret«)
    • »Veris leta facies« (»Vårens glade ansigt«, latin): lille kor
    • »Omnia sol temperat« (»Solen stemmer alle blidt«, latin): baryton-solo
    • »Ecce gratum« (»Se! Den milde«, latin): kor
  • »Uf dem anger« (»På engen«)
    • »Tanz« (»Dans«): orkester
    • »Floret silva« (»Skoven blomstrer«, latin og middelhøjtysk): kor
    • »Chramer, gip die varwe mir« (»Kræmmer, giv mig farven«, middelhøjtysk): solo og kor
    • »Reie« (»Ringdans«): orkester
    • »Were diu werlt alle min« (»Havde verden været min alene«, middelhøjtysk): kor
  • II: In taberna (»På kroen«)
    • »Estuans interius« (»Glødende i mig«, latin): baryton-solo
    • »Olim lacus colueram« (»Jeg svømmede en gang på vandene« [den stegte svanes klagesang], latin): tenor-solo og mandskor
    • »Ego sum abbas« (»Jeg er abbeden«, latin): baryton-solo og mandskor
    • »In taberna quando sumus« (»Når vi sidder på kroen«, latin): mandskor
  • III: Cour d'amour (»På frierfødder«)
    • »Amor volat undique« (»Amor flyver overalt«, latin): sopran-solo og drengekor
    • »Dies, nox et omnia« (»Dag, nat og alt«, latin og provençalsk): baryton-solo
    • »Stetit puella« (»Det stod en pige«, latin): sopran-solo
    • »Circa mea pectora« (»Rundt mit hjerte«, latin og middelhøytysk): baryton-solo og lille kor
    • »Si puer cum puellula« (»Hvis dreng med lille pige«, latin): tenor- og bas-solo
    • »Veni, veni, venias« (»Kom, kom, kom!«, latin): to kor
    • »In trutina« (»På vægten«, latin): sopran-solo
    • »Tempus est iocundum« (»Tiden er herlig«, latin): sopran- og baryton-soloer og drengekor
    • »Dulcissime« (»Du sødeste!«, latin): sopran-solo)
  • »Blanziflor et Helena« (»Blancheflor og Helena«)
    • »Ave formosissima« (»Vær hilset, skønneste«, latin): kor

Grupperingen af sangene i tematiske blokke samt rammen af det virkningsfulde kor skaber en spændingsbue mellem livet, som det præges af to mægtige gudinder: Venus generosa, den sanselige kærlighedsgudinde og Fortuna imperatrix mundi, skæbnegudinden, som hersker over verden.

Eksterne henvisninger

  • Den latinske tekst til sangene i Carl Orffs værk med engelsk oversættelse

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Carmina Burana by Wikipedia (Historical)


Carl Orff


Carl Orff


Carl Orff (10. juli 1895 – 29. marts 1982) var en tysk komponist og musikpædagog uddannet i München, hvor han tilbragte 2. Verdenskrig og fra 1950 til 1960 var professor ved konservatoriet. Det berømteste af hans værker er Carmina Burana fra 1936, et korværk efter 21 middelalderlige latinske og højtyske vers, der blev fundet i klosteret Benediktbeuern.

Carl Orff skabte i Schulwerk 1-5 (1931-54) en musikpædagogisk metode, der bygger på udvikling af børns rytmesans. Her var en liste over instrumenter, der var velegnede til det formål. De har siden fået navnet Orff-instrumenter.

Han komponerede operaerne Den kloge pige, Månen og Antigonae. Kantaterne Carmina Burana (1936), Catulli carmina og Trionfo di Afrodite. Oratorierne Comoedia de Christi Resurrectione og Ludus de nato Infante.

Carl Orffs sidste værk, operaen De Temporum Fine Comoedia, blev uropført ved musikfestivalen i Salzburg den 20. august 1973 af Kølns Radiosymfoniorkester og -kor dirigeret af Herbert von Karajan

Michael H Kater har forsket i Orffs tilknytning til Nazismen.

Referencer

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Carl Orff by Wikipedia (Historical)


Kormusik


Kormusik


Kormusik er et stykke musik, der er skrevet til kor. Nogle, af de største komponister der har lavet musik for kor er: Bach, Beethoven, Mozart, Vivaldi, Haydn, Debussy, Händel osv.

Kendt kormusik

  • Halleluja af Händel i Messias
  • Ode to joy af Beethoven i 9. symfoni (Beethoven)
  • Carmina Burana af Carl Orff

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Kormusik by Wikipedia (Historical)


DR Koncertkoret


DR Koncertkoret


DR KoncertKoret (tidligere DR Radiokoret) er et professionelt vokalensemble, der er tilknyttet DR (Danmarks Radio). Dannet i 1932 som koncertkor til DR SymfoniOrkestret. Har medvirket ved Torsdagskoncerter med værker som Verdis Requiem, Beethovens Missa solemnis, Carl Orffs Carmina burana, Hans Werner Henzes Medusas Tømmerflåde og talrige danske uropførelser, bl.a. Per Nørgårds 3. symfoni.

Tilknyttede dirigenter

  • Fritz Mahler (1934 – 36)
  • Cai Vendelboe-Jensen (1936-37)
  • Martellius Lundquist (1937 – 45)
  • John Frandsen (1945-47)
  • Mogens Wöldike
  • Svend S. Schultz (1949 – 1983)
  • John Alldis (1972-77)
  • Per Enevold (1985 - 1988)
  • Stefan Parkman (1989 – 2002).

Eksterne henvisninger

  • Hjemmeside – dr.dk

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: DR Koncertkoret by Wikipedia (Historical)


Martin Palsmar


Martin Palsmar


Martin Palsmar (født 23. maj 1970) er en dansk komponist, musikhistoriker og sanger, uddannet fra Musikvidenskabeligt institut i København 2005, med speciale i forholdet mellem musik og sprog i Heinrich Schütz historiekompositioner. Private kompositionsstudier hos Andy Pape, Ib Nørholm og Jan Maegaard. Som komponist har Palsmar primært beskæftiget sig med vokalmusik, selvom også kammermusik og værker sinfonietta og fuldt orkester indgår i værklisten. Han har siden 1987 været medlem af Dansk Komponistforening; Modtager af Astrid og Axel Agerbys Mindelegat 1991. Palsmar blev medlem af Danmarks Radios Koncertkor 2001 og modtog DR ensemblers venneforenings hæderslegat 2011 for sit arbejde med formidling af korets aktiviteter bl.a. som medlem af korets bestyrelse og som idemand og redaktør bag udgivelsen af festskriftet "På Elverskud – strejftog i den professionelle korsang i Danmark" . Palsmar har endvidere optrådt som solist i adskilligere opførelser bl.a. af Messias, Mozarts Requiem, Carmina Burana m.fl.

Eksterne klder og henvisninger

Om Martin Palsmar Arkiveret 1. december 2008 hos Wayback Machine


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Martin Palsmar by Wikipedia (Historical)


Svaner


Svaner


Svaner er en gruppe af egentlige andefugle (slægterne Cygnus og Coscoroba) og udgør sammen med gæs underfamilien svaner og gæs.

Svaner har stor symbolværdi. Knopsvanen er udnævnt til Danmarks nationalfugl, og svaner bruges som symbol for de nordiske lande, ligesom de har lagt navn til Miljømærket Svanen.

En enkelt af dem blev verdensberømt som den grimme ælling, der blev til en smuk svane. I øvrigt kaldes svanens unger blot for svaneunger, selvom hjemmestrikkede benævnelser som f.eks. "svælling" kan forekomme. I modsætning til 97 % af fuglearter er han-svanen som andre andefugle udstyret med en penis.

Den mytologiske kongedatter Leda, der besvangres af svanen, har inspireret mange kunstmalere gennem tiden. Arkitekt Arne Jacobsen har bl.a. tegnet en stol med navnet Svanen. Svanen er også et yndet motiv i klassisk musik, hvor den bl.a. kendes fra balletterne Svanesøen af Tjajkovskij og Den døende Svane af Saint-Saëns samt Den stegte Svanes sang i Carmina Burana. Hermed forbindes svanen med et elegisk træk, som også kendes i udtrykket "svanesang", der netop har sin oprindelse i folketroens opfattelse af sangsvanens skrig som et dødsskrig.

Der er et stjernebillede ved navn Svanen, som er et af de markanteste stjernebilleder på den nordlige stjernehimmel om sommeren, og hvis hovedstjerne Deneb er et af hjørnene i den bekendte konstellation "sommertrekanten".

Svanearter

I Danmark findes tre svanearter:

  • Knopsvane (Cygnus olor)
  • Sangsvane (Cygnus cygnus)
  • Pibesvane (Cygnus columbianus)

Andre svaner:

  • Sorthalset svane (Cygnus melanocorypha)
  • Sortsvane (Cygnus atratus)
  • Trompetersvane (Cygnus buccinator)
  • Coscorobasvane (Coscoroba coscoroba)

Kilder

Eksterne links

  • Mærkning af Themsens svaner.

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Svaner by Wikipedia (Historical)


Alte Oper


Alte Oper


Alte Oper (Gamle opera) er en stor koncertsal og det tidligere operahus i Frankfurt am Main, Tyskland. Bygningen blev indviet i 1880. Mange store operaværker har haft premiere på Alte Oper, bl.a. Carl Orffs Carmina Burana i 1937.

Indvielse

Bygningen blev indviet d. 20. oktober 1880. Den var tegnet af den tyske arkitekt Richard Lucae, og finansieredes af indbyggerne i Frankfurt. Blandt gæsterne ved indvielsen var kejser Wilhelm 1. af Tyskland, som imponeret udtalte Das könnte ich mir in Berlin nicht erlauben. (Den slags ville jeg ikke kunne tillade mig i Berlin.) Byens indbyggere, af hvem bygningens finansiering afhang, var til at begynde med ret skeptiske over for byggeriet.

Nyere tid

Alte Oper blev næsten totalt ødelagt under 2. verdenskrig ved et luftangreb om natten d. 23. marts 1944. Kun dele af facaden stod tilbage. I 1960'erne planlagde bystyret at bygge en moderne kontorbygning som erstatning for ruinen. Den daværende økonomiminister for Hessen og senere overborgmester Rudi Arndt, fik tilnavnet "Dynamit-Rudi" efter sit forslag i 1965 om ganske enkelt at sprænge "Tysklands smukkeste ruin" i luften ved hjælp af "lidt dynamit". Senere afviste Arndt dog at have sagt dette i fuld alvor.

Et borgerinitiativ "Red operahuset" arbejdede for at indsamle penge til rekonstruktion af bygningen efter 1953, og formåede at anskaffe 15 millioner Deutsche Mark. Den 28. august 1981 åbnede det restaurerede operahus til en pris af 160 millioner D-mark. Ved åbningen fremførtes Gustav Mahlers 8. symfoni (Mahler), "Sinfonie der Tausend". En live-optagelse af koncerten under ledelse af Michael Gielen, er tilgængelig på CD.

I dag består Alte Oper af:

  • Großer Saal (Store sal) med plads til 2.500 tilskuere.
  • Mozart-Saal med plads til 700.
  • En række mindre sale til brug ved kongresser.

Eftersom et nyt operahus, Ny Frankfurter Opera Hus, blev bygget i 1951, blev det genopbyggede Alte Oper indrettet som koncertsal. I dag huser bygningen mange koncerter, koncertante opførelser, kongresser og gæstespil.

Eksterne links

  • Alte Oper Frankfurt Arkiveret 9. marts 2010 hos Wayback Machine (på engelsk)
  • Stadt-Panorama Alte Oper – Interaktivt dag- og natpanorama (in German)
  • A view on cities
  • Philharmonia.co.uk
  • Publikationen der Alten Oper in der edition neue zeitschrift für musik Arkiveret 11. marts 2010 hos Wayback Machine
  • Artikel der Frankfurter Zeitung zur Eröffnung, 21. Oktober 1880 Arkiveret 29. november 2009 hos Wayback Machine


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Alte Oper by Wikipedia (Historical)


Sibylle Glosted


Sibylle Glosted


Sibylle Glosted (født 12. juli 1988) er en dansk koloratursopran og skuespiller.

Glosted kommer fra en kunstnerisk og musikalsk familie. Hun er datter af skuespiller og sangerinde Betty Glosted og operasanger Erik Andersen. I en alder af 13 år tog hun sine første skridt inden for sangens verden, da hun søgte ind og blev optaget i Danmarks Radios Pigekor. Det var her, hendes kærlighed for klassisk musik opstod. Efter seks år i Radiopigekoret kom hun ind på Frederiksberg MGK, som forberedte hende til konservatoriets optagelsesprøve, hvor hun blev optaget i 2010.

Efter tre år på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium afgik Glosted i 2013 med en bachelor i klassisk sang. Herefter rejste hun til Sverige, hvor hun samme år blev optaget på Operahögskolan i Stockholm, hvor hun i juni 2016 gennemførte sin uddannelse som operasangerinde.

Karriere

Mens hun gik på Musikkonservatoriet, optrådte Sibylle Glosted i rollen som La Princesse i Ravels L'enfant et les sortilèges (Barnet og tryllerierne), opført som en hyldest til Ib Nørholm på hans 80-års fødselsdag; den repræsenterede Musikkonservatoriet ved den årlige PULSAR-festival i København. Mens hun gik på Operahögskolan, opnåede hun mange anerkendelser. I sit første år blev hun tildelt Vadstena Akademiets stipendium, hvor hun som en del af prisen sang titelrollen Mary i 2014 i den da nyskrevne opera Silverskeppet med musik af J.M. Kraus, til Vadstena Universitetets 50-års jubilæumsforestilling, som blev afholdt ved Vadstena Summer Opera Festival. I sit andet år vandt hun Kungliga Musikaliska Akademiens Nationala Stipendium og Anders Wall Stipendiet og kvalificerede sig også til en praktikplads på Kungliga Operan i Stockholm i rollen som Barbarina i W.A. Mozarts Figaros bryllup.

I september 2016 vendte Glosted tilbage til Stockholm for at synge i rollen som Miss Schlesin i Philip Glass' opera Satyagraha ved Folkoperan i Stockholm. Forestillingen blev modtaget yderst godt af det svenske publikum og anmelderne og opnåede national såvel som international opmærksomhed.

Glosted har også et stort koncertrepertoire. Hun har sunget sopran-stykket i Händels Messias i 2016 i Holmens Kirke og turneret i Sverige i 2016 med Carl Orffs Carmina Burana sammen med GotlandsMusikens Orkester og Bo Wannefors som dirigent. En af Glosteds største koncerter og roller har været elverkongens datter i Niels W. Gades ballade Elverskud opført i Konservatoriets Koncertsal i København 2017, akkompagneret af Copenhagen Phil under ledelse af den danske dirigent Michael Bojesen.

I 2016 optrådte Glosted i rollen som Ofelia i operaen Hamlet in Absentia på Kronborg og i rollen som Zerlina i Malmøs turneopsætning Don G. I 2017 var Glosted Årets Unge Operatalent på Copenhagen Opera Festival, og hun medvirkede i Finalekoncerten. I juni 2017 modtog Glosted den prestigefulde pris Årets Reumert Talentpris for sin optræden som Ofelia i Hamlet in Absentia.

I 2018 optræder Sibylle Glosted i rollen som Christine Daaé i Det Ny Teaters 2018-opsætning af Andrew Lloyd Webbers musical The Phantom of the Opera.

Roller

  • 2014 Silverskeppet (Mary), Vadstena Universitetets 50-års jubilæum ved Vadstena Summer Opera Festival
  • 2016 Satyagraha, (Miss Schlesin) Folkoperan i Stockholm
  • 2016 Hamlet in absentia, (Ofelia), Kronborg
  • 2016 Messias, Holmens Kirke
  • 2016 Carmina Burana, svensk turné med GotlandsMusikens Orkester
  • 2016 Don G., (Zerlina) Malmö Opera
  • 2017 Elverskud, (elverkongens datter) Konservatoriets Koncertsal i København med Copenhagen Phil
  • 2018 The Phantom of the Opera, (Christine Daaé), Det Ny Teater
  • 2023 Ravnen, (Armilla), Den Jyske Opera

Kuriositet

  • Sibylle Glosted har udtalt, at hun har sunget sangene fra The Phantom of the Opera med sin far, operasangeren Erik Andersen, siden hun var ung teenager, og det har derfor betydet meget for hende, at hun fik lov til at spille rollen som Christine Daaé.

Referencer


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Sibylle Glosted by Wikipedia (Historical)


David Parlett


David Parlett


David Parlett (født 1939 i London) er en engelsk spilkonstruktør, spilforsker og spillebogsforfatter. Han er regnet for verdens førende autoritet indenfor kortspillenes historie. Parlett er blandt andet opfinder af brætspillet "hare and tortoise" og adskillige originale kortspil, heriblandt 99. Han er forfatter til bl.a. de to anerkendte spilhistorier The Oxford Guide to Card Games og The Oxford History of Board Games samt The Penguin Encyclopedia of Card Games, der er verdens pt. mest komplette fortegnelse over og beskrivelse af kortspil. David Parlett har desuden været konsulent vedrørende kortspilsscener i talrige britiske og amerikanske spillefilm. Han har en umiversitetsgrad i fransk og tysk fra universitetet i Aberystwyth i Wales og har udover sit ludologiske forfatterskab også udgivet lærebøger i sprog, samt en oversættelse af Carmina Burana.

Bibliografi

  • The Penguin Encyclopedia of Card Games
  • The Oxford Dictionary of Card Games
  • Teach Yourself Card Games
  • The Oxford History of Board Games
  • The Oxford Guide to Card Games / A History of Card Games
  • Anarquía y Otros Juegos Sociales de Cartas
  • All the Best Card Games
  • Botticelli and Beyond
  • Card Games for Everyone
  • Family Card Games
  • The Guinness Book of Word Games
  • Know the Game: Patience
  • Original Card Games
  • The Penguin Book of Card Games
  • The Penguin Book of Patience
  • The Penguin Book of Word Games
  • The Popular Dictionary of Card Games
  • Solitaire: Aces Up and 399 other Card Games
  • Teach Yourself Card Games
  • Teach Yourself Card Games for Four
  • Teach Yourself Card Games for Three
  • Teach Yourself Card Games for Two
  • Teach Yourself Card Games for One
  • Teach Yourself Poker and Brag

Spil

Kortspil:

  • Bugami
  • 99
  • LifeCards – the Green Card Game
  • Asterix – the Card Game
  • Abstrac

Øvrige spil:

  • Hare and Tortoise
  • The puzzle of Oz
  • Shoulder to Shoulder
  • Pot Black, snooker dice
  • "Rainbow" Junior Scrabble
  • The Gnümies Party Game
  • Zoo Party / 7Safari / Alles für die Katz
  • All Around the House game

Eksterne henvisninger

  • davidparlett.co.uk Arkiveret 13. oktober 2006 hos Wayback Machine

Text submitted to CC-BY-SA license. Source: David Parlett by Wikipedia (Historical)


Nordisk Studentersangerstævne


Nordisk Studentersangerstævne


Nordisk Studentersangerstævne (Engelsk: Nordic Student Singers Summit) – NSSS, er en korfestival der arrangeres hvert tredje år i et nordisk eller baltisk land.

Historie

Siden 1987 har nordiske og baltiske Universitetskor samlets hvert tredje år i en korfestival. Det første fandt sted i 1987 i Linköping, Sverige. Det var en fornyelse af en gammel tradition fra det 19. århundrede, da de skandinaviske kor rejste gennem Skandinavien med tog eller skib til at besøge hinanden. Det første NSSS havde fokus på pædagogiske og sociale arrangementer. Fra 1996, hvor 1.400 sangere udførde Carmina Burana af Carl Orff i København og i Tallinn 1999 Beethovens Symfoni nr. 9, NSSS er blevet mere af offentlige arrangementer. I Lappeenranta i Finland to stykker var uropført; Symfoni nr. 111 af Leif Segerstam og Das Lied des Wassers af Marcus Fagerudd. Begge under ledelse af Leif Segerstam.

Formål

Formålet med NSSS er ”at samle de nordiske og baltiske akademiske kor i forskellige former for venskab og glæde, og arrangementer af høj musikalsk og social kvalitet. NSSS arrangeres hvert tredje år, af lokale arrangører.”

NSSS 1987-2017

  • 2017 NSSS X Arkiveret 22. oktober 2020 hos Wayback Machine, Oulu
  • 2014 NSSS IX, Tartu, Estland
  • 2011 NSSS VIII, Linköping, Sverige
  • 2008 NSSS VII, Stavanger, Norge
  • 2005 NSSS VI, Lappeenranta, Finland
  • 2002 NSSS   (annulleret)
  • 1999 NSSS V, Tallinn, Estland
  • 1996 NSSS IV, København, Danmark
  • 1993 NSSS III, Trondheim, Norge
  • 1990 NSSS II, Turku, Finland
  • 1987 NSSS I, Linköping, Sverige

Eksterne henvisninger

  • NSSS – Nordic Student Singers Summit Arkiveret 16. juli 2009 hos Wayback Machine
  • 2017 NSSS X Arkiveret 22. oktober 2020 hos Wayback Machine, Oulu


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Nordisk Studentersangerstævne by Wikipedia (Historical)